Min liste over danske forskerblogs - sidst opdateret 18.01.09

Så fik jeg endelig skrevet listen sammen - og liiiige tjekket de forskellige forskerblogs en gang mere!

Listen er udarbejdet med baggrund i Lisbeth Klastrups definition og liste over danske forskerblogs suppleret med nyere blogs, jeg har fundet - blandt andet fra portalen videnskab.dk. Min liste indeholder kun blogs, hvor skribenterne har postet minimum ét indlæg inden for de seneste 3 måneder.

Først definitionen. En forskerweblog er en weblog, der i sit indhold primært fokuserer på skribentens forskningsområde og forskningsinteresser - men som også giver indsigt i den person, der står bag bloggen.

AKTIVE DANSKE FORSKERBLOGS MED ÉN FORFATTER:

Agri Environmental Technologies
Jens Peter Vesterager blogger om agri-environmental policies i Denmark and EU

Albrechtslund.net
Anders Albrechtslund blogger om overvågning, it-etik, filosofi og teknologi

Anders Toftgaards blog
Anders Toftgaard blogger om fransk og italiensk renæssancelitteratur

Annettes ph.d.-blog
Om videnskommunikation og corporate blogging

Big bang blog ,
Niels Madsen blogger om verdens største partikelaccelerator i CERN

Bondebjerg-blog
Ib Bondebjerg blogger om medier og kommunikation

Deep Space
Rumfartsekspert Steen Eiler Jørgensen rumforskning, rumfartsteknologi og rumfartspolitik

E-religion
Ph.d.-projekt om folkekirkens kommunikation på internettet

Eagov
Kristian Hjort Madsen blogger om Enterprise Architecture og IT-Governance

Folket
Charles Seger blogger om sociale teknologier, folksonomier og kollaborativ tagging

Gøtze 2.0
John Gøtze blogger om informationsteknologi, Enterprise Architecture og politik

I paradisets have
Arkæolog Camilla Bjarnø blogger fra udgravninger i Kuwait af et 4.000 år gammelt handelscentrum

Isbloggen
Dorthe Dahl Jensen blogger om iskerneboringer på Grønland

Jeppe Bundsgaards weblog
Jeppe Bundsgaard blogger om kommunikative kompetencer, undervisning, læring og it

Klastrup’s Cataclysms
Lisbeth Klastrup blogger om internetkommunikation, web 2.0, forskerblogs og valgblogs

Klimabloggen
Øjvind Lidegaard, overlæge og professor i gynækologi-obstetrik blogger om videnskaben bag vores klima

Lars Kjerulfs Weblog
Lars Kjerulf blogger om kultur, miljø, samfund, politik og sprog

LinqsAs it happens
Jesper Hundebøll blogger om IKT og læring

Ludologica
Lars Konzack blogger om computerspil og spilforskning

Mikalas Klumme. A resercher’s blog
Mikala Hansbøll blogger om IKT og digitale medier

My PhD Blog
Malene Charlotte Larsen blogger om at være ph.d.-studerende og unges brug af sociale netværk og online identitet

PergaMent
Søren Holst blogger om bibelforskning

The distant sound of trumpets
Jonas Heide Smith blogger om nye medier og computerspil

The Ludologist
Jesper Juul blogger om computerspil og spilforskning

Stenfugle
Bent Lindow blogger om evolution, naturhistorie og formidling

Tines Ægypten
Tine Bagh blogger om rejser, nyheder, links og undervisning i relation til det gamle Ægypten

Torben Sangilds weblog
Torben Sangild blogger om kunst, kulturpolitik, musik, filosofi og lyd som gestus

Thomas Ryberg Blog
Thomas Ryberg blogger om sociale medier og e-learning

AKTIVE DANSKE FORSKERBLOGS (GRUPPEBLOGS) MED FLERE FORFATTERE



Bloggen fra stratosfærenKlimaforskere fra DMI har blogget om ballonopsendelse i Vestafrika

Brainethics
(international blog om neuroscience m. danske bidrag

CUMINet (Copenhagen University Middle East and Islam Network bloggers) - en kollektiv blog om Mellemøsten og den muslimske verden

Digital Aesthetics Research Centre
Forskere i digital æstetik er organiseret i en forening, der driver denne blog.

DIMS
Dansk Institut for Militære Studier (forskere og ansatte ved instituttet)

DPU-blog
Om medier, it og læring

Forskningsnetværket materiel kultur, kognition og kultur
Delprojekt under det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitets særlige fokusområde om videnssamfundet

FOS
Forum for overvågningsstudier (FOS): mødested for forskere og studerende med interesse for overvågning, placeret på Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet.

InCblog
forskergruppe på IT Universitetet blogger om innovativ kommunikation

Museionblog
Følger det daglige arbejde på Medicinsk Museion

Biomedicine on display
Følger forskningsprojektet om biomedicinens kultur og nutidshistorie

Nano weblog
Nyt om nanoteknologi


Numb 3RS,
En blog om matematik fra Aalborg Universitet, Institut for matematiske fag:

Punditokraterne
Om Samfundsvidenskabelig forskning og nyheder

Scienceblog.dk
Dansk, naturvidenskabelig weblog med nyheder og debat om aktuel forskning, formidling, undervisning og politik.

På jagt efter sociale netværk mellem danske weblogs

Stinne Billes speciale tegner et billede af den danske blogosfære sep-nov. 2007, vel og mærke primært personlige danske weblogs.

Stinne Bille konkluderer, at weblogs primært er personlige projekter, en kreativ udtryksform og et medie for skabelse af identitet. Motivationen for at skrive er at:

• Træne sine kommunikative færdigheder


• Undersøge mediet


• Reflektere over og dokumentere hverdagen


• Skabe debat om emner, der har betydningen for bloggeren
  

- og så fandt hun også ud af – spændende – at der på weblogs vibrerer en spænding mellem det intime, det personlige og internettets offentlige rum

- men også, at fællesaktiviteter på tværs af weblogs giver en stærkere fællesskabsfølelse end almindelige svar på indlæg. Stine Bille konkluderer, at weblogs understøtter tre typer af personlige netværk:

• netværk distribueret mellem weblogs


• netværk centraliseret omkring én weblog


• weblogs som medie for off-line netværk
  

Stinne har også et interessant afsnit om skrivestil på weblogs. Den er personlig og let, følger ikke konventioner og forskrifter for kommunikation som på traditionelle hjemmeside. Teksterne er præget af spontanitet og er ikke så gennemredigerede, som materiale der udgives på tryk. Man ser tastefejl og hverdagssprog. Hertil kommer, at den unikke afsender tilføjer et personligt præg, og det afgørende her er, at afsender fremtræder troværdigt. Bloggen skal skrives i en personlig tone, som distancerer sig fra reklamesprog. Så er links en vigtig del af webloggen, som tit fungerer som katalog over interessante fund på nettet. I dag er det næsten validerende kildereferencer!

Stinne arbejder ud fra en opdeling af danske blogs i personlige og professionele blogs.

De personlige weblogs omhandler:

• Notesbøger over hverdagen – deskriptive dokumentarister


• Meningstilkendegivelser – ofte kritisk supplement til nyhedsdækning


• Interessebaserede weblogs (nørdernes paradis!)


• Rejsedagbøger (der selvfølgelig er rige på billeder!)


• Gruppeweblogs – som findes under alle ovenstående kategorier – bliver ofte introverte


• Weblogs med et kunstnerisk udtryk
  

De professionelle weblogs omhandler:

• Kommercielle weblogs


• Institutionelle weblogs/virksomhedsweblogs


• Interne institutions/virksomhedsblogs


• Forskerblogs


• Studieblogs


• Politiske blogs


• Journalistblogs
  

Motiv til at blogge

Men hvad er det så, der motiverer folk til at skrive de personlige weblogs, der er fokus for Stinnes speciale:

• Lysten til at skrive


• At undersøge mediet


• Refleksion og dokumentation af tanker


• Ønsket om faglig debat og søgen efter et ucensureret ytringsfelt
  

Det private i blogosfæren

Bloggere er meget bevidste om, hvor private de ønsker at være, og i sine interviews har Stinne konstateret, at:

• Weblogs er ikke offentlige dagbøger


• Weblogs er personlige men ikke intime


• Man fortæller for at forstå sig selv (og etablere sig selv som subjekt)


• Man blogger ikke for at opnå 5 minutters berømmelse…
  

Stinne konkluderer, at de private webloggeres hovedformål er at blive anerkendt via deres blog – det er derfor afgørende, at de har læsere, der deltager aktivt.

Bloggen som adgang til ressourcer

• Personligt og socialt


• Fagligt


• Forretningsmæssigt (udgive artikler, nyt job, undervise, nye kunder, presseomtale, rekruttering mv.)
  

Hvordan pokker kan man identificerer man sociale netværk mellem blogs?

Stinne refererer en del spændende litteratur, bl.a. Efimova, der opstiller seks artefakter:

• Mimestier – spor hvor tanker og idéer bevæger sig mellem blogs


• Læsermønstre – regelmæssig læsning af blogs giver følelse af fællesskab


• Linkmønstre – både til eksterne kilder og andre weblogs


• Samtaler – enten som kommentarer direkte på weblogs eller på kommentatorens egen weblog


• Tegn på begivenheder – fex omtale af fysisk møde


• Grupperum – sider, hvor bloggernes indlæg samles
  

Andre forskere (Chin og Chugnelle) opstiller fire kriterier, der skal være opfyldt for at vi kan tale om et fællesskab:

• Følelsen af medlemskab (hyppighed og retning af links)


• Følelsen af gensidig indflydelse (mængden af links)


• Følelsen af gensidig behovsopfyldelse (links på kryds og tværs mellem blogs)


• Følelsen af emotionelle relationer gennem regelmæssig kontakt (gensidigt linket blogs)
  

Stinne Bille har (selvfølgelig også!) skrevet en specialeblog, (og derigennem også indsamlet yderligere empiri)¨. Den finder I her: stinnesspeciale.wordpress.com/

Bloggen er ikke længere aktiv, i dag blogger Stinne som corporate blogger om boligindretning: http://www.decorate.dk/Stinne

Jagten på det troværdige universitet

Muligheder og risici i fremtidens forskningskommunikation

Rapporten blev udgivet i.f.m. en konference, der blev afholdt i 2005, og som jeg faktisk deltog i!

Nemmest at åbne med et citat:

”Når universiteterne i disse år øger deres kommunikation med omverdenen, er det blandt andet for at gøre forskningen mere anvendelig for samfundet og erhvervslivet. Men satsningen kan få den stik modsatte effekt. Hvis universiteterne skruer op for forskningskommunikationen uden at værne om videnskabens særlige troværdighed, risikerer forskningen at miste befolkningens tillid og vidensamfundet at miste en af sine vigtigste public service-institutioner.”

Det er faktisk konklusionen på den analyse, Mandag Morgen har foretaget – og som bygger på svar fra omkring 1.800 forskere, journalister, offentlige og private virksomheder samt kommunikationsansatte på universiteterne. Der er også foretaget uddybende interviews samt meningsmålinger i befolkningen.

Nu kommer så et relativt langt referat af hele rapporten – den er nemlig ret afgørende for den problemstilling, jeg skal arbejde med de næste par måneder….

Forskerne bliver presset til at kommunikere:

• Det er indskrevet i universitetsloven


• Alle universiteter har oprustet deres kommunikationsafdelinger


• Antallet af forskere, der optræder i medierne stiger støt


• Både befolkning, journalister og mulige aftagere forventer, at der bliver kommunikeret

Men hvad med troværdigheden, for Universiteternes forskning skal nemlig være

• uafhængig af andre interesser


• 100 % åben om egne præmisser og metoder


• samt systematisk udsætte sine resultater for en streng ekstern kvalitetskontrol

Rapporten fra Mandag Morgen peger på tre områder, hvor troværdigheden kan være i fare som følge af en ukritisk oprustning af forskningskommunikationen:

• Risiko for at devaluere forskningens status – hvis forskerne kommer for langt væk fra deres domæne og udelukkende fremlægger holdninger
  
• Risiko for at forfladige forskningens indhold – fordi journalisterne mangler de fornødne kompetencer


• Risiko for at prostituere forskningen – i jagten på eksterne midler fristes forskerne til at oversælge deres resultater

Mandag Morgens rapport fremlægger tre bidrag/forslag til universiteternes interne debat om forskningskommunikation, der er nødvendig for at opretholde troværdigheden:

1) Et kodeks for forskningskommunikation, der definerer forskernes ansvar. De har et ansvar for at kommunikere, men skal for eksempel passe på med ikke at bevæge sig for langt væk fra deres base, når de optræder i medierne

2) En politik for forskningskommunikation – mål, værdier, support, incitamenter, evaluering mv.

3) Et kursuskoncept – der skal undervise forskerne i forskningskommunikation

Alt sammen med det formål at forene det nyttige med det troværdige.

I øjeblikket findes forskningen mest i ”mediernes reservater” for forskningskommunikation: Viden om på DR”, Videnskabens verden på P1, Jyllandspostens sektion Indblik, Ingeniøren, Computerworld og Dagens Medicin.

Mål og succeskriterier i forskningskommunikationen:

Dannelse – oplysning
Demokrati – debat og deltagelse
Nytte – praktisk anvendelse
Legitimitet – accept og anerkendelse
Ressourcer – økonomisk støtte
Karriere – personlig meritering
Erkendelse – faglig refleksion

Fem aktuelle tendenser inden for forskningskommunikation

1) Dialog: videnskabscafé, videnskabsdage, åbent-hus, interaktive hjemmesider (blogs er ikke nævnt, men…) Science shops. Det er en del af den dialogiske tendens, at forskere i højere grad end tidligere kommunikerer om selve forskningsprocessen!

3) Oplevelse: experimentarium, naturvidenskabsfestival

4) Professionalisering: forskning.no (obs, videnskab.dk eksisterede ikke, da rapporten blev skrevet)

5) Politisering: forskningen legitimerer politiske beslutninger

6) Kommercialisering: samarbejde med erhvervslivet

Journalist vs forsker

Den forskningsbaserede viden – den gode historie
Baggrund og årsag – aktualitet og perspektiv
Forskningens metode – forskningens resultater
Præmisser og vigtige forbehold – konklusioner
Foreløbig viden – sikker viden
Akademisk nyhedsværdi – nyhedsværdi for mediets målgruppe
Logisk ræsonnement: præmis før konklusion – journalistisk stil: konklusionen først
Teoretiske begreber – hverdagssprogets begreber

Og der er altså også grænser for forskningskommunikation (s.32-33), det giver nemlig ikke mening at tvinge identiske kommunikationskrav ned over nørdet grundforskning og fx strategisk forskning. Men i blogosfæren er der vel lige præcis ingen grænser?


Hele publikationen kan downloades på denne adresse: http://www.dpu.dk/everest/Publications/Arrangementer/2005/20051122093046/CurrentVersion/jagten%20p%c3%a5%20det%20trov%c3%a6rdige%20uni.pdf

Web 2.0 heroes!

Bradley L. Jones har udgivet en bog, der består af 20 interviews med toneangivende og indflydelsesrige personer i web 2.0 universet. Vi snakker om de virksomhedsledere, der står bag de allermest populære sites som eBay, LinkedIn, Twitter, del.icio.us, Twitter og mange mange flere.

Det er fx ret skægt at læse, hvordan Twitter opstod som et lidt tilfældigt biprodukt til et helt andet projekt, udviklerne var i gang med. Én af dem var blevet besat af tanken om, at det kunne være skægt, hvis den hurtige og korte sms form ( "er i møde", "er ikke på toppen i dag") kunne gøres meget mere social og smelte sammen med web’en, og så opstod ”kvidresitet”!

Bogen kan føles lidt tung at læse i sin helhed, men hvis man er interesseret i et specifikt site og hele historien om, hvordan det er udviklet, så er den faktisk spændende. Men altså: fokus ligger ikke på de beskrevne sites, men på personerne, der alle bliver spurgt om det samme: fortæl lidt om dig selv (…), hvordan vil du definere web 2.0, hvad mener du om web 3.0 og den semantiske web osv osv

Er der så over hovedet noget, vores web 2.0 helte er enige om. Ja lidt:

• Den teknologiske udvikling har gjort web’en mere dynamisk og mere lydhør
  
  
• Udviklingen er slet ikke slut endnu, og det er den sociale interaktion, der skubber den frem

Men der luftes også mange forskellige synspunkter på web 2.0:

• Det er ikke andet end en betegnelse for et specifikt tidsrum i internettets historie



• Det er social networking



• Det er anvendelse af en række nye teknologier



• Det er ren markesføringshype

(Det er hugget fra forordet, for SÅ grundigt har jeg altså ikke læst bogen…)

Når forskning ryger i medierne

Bente Kristiansen har skrevet en super interessant artikel om, hvordan PISA-undersøgelsen fra 2003 blev dækket i de danske medier. (Også i Humaniora 2:8 – elsker det nummer…) Her påpeger hun markante forskelle mellem den historie, der fortælles i forskningsrapporten og den, der fortælles i medierne.

Den dominerende forståelsesramme i forhold til selv PISA-rapporten er, at de danske skoleelever præsterer for dårligt - og årsagen er mangel på disciplin

Hovedtemaet i PISA-rapporten er en undersøgelse af elevernes kompetence i matematik – samt problemløsning, læsning, naturvidenskab. Og personlige og sociale kompetencer. Rapporten peger derimof på 3 helt andre problemstillinger:

• Matematikkompetencerne er præget af kønsmæssige skævheder
  


• Der er for mange rigtigt dårlige og for få rigtigt dygtige elever



• Den gennemsnitlige præstation blandt indvandrere øges ikke fra generation til generation

Interessant!!!!


Medierne formidler den politiske dagsorden

Medierne forholder sig udelukkende til de politiske temaer og konkrete handlingsforslag som ligger i Undervisningsministeriets pressemeddelelse, (der blev udsendt om PISA-rapporten) samt de temaer, som debatteres i politiske forhandlinger mellem interessenterne på området, som Bente K. skriver. Medierne giver kun lidt information om det forskningsmæssige grundlag – de er primært løsningsorienterede.

Forskningens funktion

• Anledning (til at lancere forslag til ændring af folkeskolen



• Dokumentation (af at der er noget galt med folkeskolen – men det fordrejes i forhold til rapporten)



• Interessetilkendegivelser (fra politikere og interesseorganisationer)

Med andre ord: mere forskningsstof i medierne åbner ikke automatisk skotterne mellem forskning og samfund, forskningen skaber ammunition til de politiske debatter. Derfor kommer det til at se ud som om, de politisk rejste diskussioner har forskningsmæssigt belæg!

Bente Kristiansen får lov at slutte dette indlæg med hendes i sandhed tankevækkende konklusion:

”Forskningen bliver nemt autoriteten, der giver nogle af parterne medhold, snarere end at den tilbyder ny refleksion fra en anden sfære.”

Digitalisering skaber ændrede vilkår for forskningsformidling

Koblingen af vidensamfundets krav og de teknologiske forandringer har afgørende ændret vilkårene for forskningsformidlingen, skriver Kirsten Drotner i Magasinet Humaniora fra maj 2008, men hvordan?

Først og fremmest p.g.a. de teknologiske betingelser, for de fremmer:

• Hastigheden – især for de fag, hvor det er vigtigt at komme først





• Dialogen – med en bredere kreds end de lokale kolleger





• Open Access – demokratisering af adgang til forskningen

Og hvilke krav stiller samfundet:

Forskningen skal være fornuftig – og derfor skal den evalueres! Og digital publicering muliggør fagfællebedømmelse forskerne imellem - uden om kommercielle forlag.

Den digitale dagsorden

Det skaber ændrede vilkår for forskningen både i relation til arkivering, adgang og anvendelse. Kirsten Drotner anvender udtrykket den digitale diversitet, der kommer til udtryk både inden for: sprog, målgruppe og formidlingsform. Og humanisterne har den fordel, at de har en bred klangbund i befolkningen men pas på, advarer hun, der er en risiko for, at forskningsformidlingen ender med kun at blive meningstilkendegivelse. Og en vigtig diskussion i øjeblikket er måske, hvem der betaler for hvad og forskningsbibliotekernes nye betingelser.

Kirsten Drotner, som er formand for Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, slutter artiklen af med at henvise til en række nye støttemuligheder, som rådet har iværksat for at synliggøre humanistisk forskning via digitale medier.

Forsker og blogger

- webloggen er et forsknings- og fællesskabsværktøj, som skaffer forskeren en bred læserkreds - skriver Lisbeth Klastrup i en artikel i Humaniora, 2:08

Lisbeth Klastrup er adjunkt ved Institut for Digital Æstetik og Kommunikation på ITU, og jeg tror, de fleste kender hende som én af de første bloggere (hun startede allerede i 2001) med Klastrup’s Cataclysms http://www.klastrup.dk/ - men der har været lidt tavst på bloggen på de sidste, og nu ved jeg hvorfor: hun bruger mest tid på FaceBook i øjeblikket… Og så stødte jeg lige ind i hende her til aften, sådan rent fysisk, foran Les trois cochons på Værnedamsvej sammen med en hel flok norske on-line forskere!

Men Lisbeth er om nogen den, der har forbundet blogging med forskning fordi webloggen som fænomen sætter hende i stand til at

"Skabe og vedligeholde netværk som en integreret del af formidlingen af ens identitet, interesser og viden"

Hendes pointe er, at webloggen både kan bruges i den daglige forskningspraksis og ændre det syn, forskeren har på sin rolle som forskere.

Først hendes definition på en forskerblog:

"En weblog, der i sit indhold primært fokuserer på skribentens forskningsområde og forskningsinteresser. Den kan både fungere som forskerens dagbog undervejs i et projekt; som en notesbog, hvor forskeren fastholder sine ideer og tanker; og som et sted, hvor forskeren filtrerer og samler relevant information."

Lisbeth understreger, at et væsentligt kendetegn ved bloggen er dens personlige indgangsvinkel: en forskerblog ville ikke være en blog, hvis man ikke fik indsigt i den person, der står bag bloggen. Men fokus er forskeren og forskningen, ikke det private og personlige liv.

Forskerbloggens kendetegn:

Bloggen som åben notesbog
- fordi der ikke er langt mellem at tænke og blogge! Og den daglige øvelse i at formulere sine tanker er en effektiv måde at træne sig i at formulere og kategorisere ideer på, mens man får dem. Hvert indlæg skal nemlig have en overskrift – og ofte vil man også kategorisere det gennem tagging. Forskerens tanker præsenteres som ”work-in-progress” og umiddelbart – modsat den traditionelle akademiske formidlingsform, hvor alt skal være tænkt til ende, inden det præsenteres for andre. Og man kan altid gå tilbage i notesbogen og måske få øje på en idé, der fortjener at gøres til en artikel

Bloggen som netværksskaber og vedligeholder
- Lisbeth oplevede, at hun skrev sin blog med sine skandinaviske forskerkolleger in mente. Men også at hun samtidig nåede ud til et helt nyt publikum, bl.a. journalister.

Bloggen som værktøj til kollaborativt samarbejde og videndeling
- som værktøj til fælles artikelskrivning

Bloggen som blæksprutteindsamler af viden
- Et forskningsprojekt om weblogs og valget i 2005 fik pludselig vokseværk: fordi det løbende blev formidlet via en blog, blev der lynhurtigt tilført ny viden fra dem, der læste bloggen. Og nu blev det tydeligt, at journalister var begyndt at bruge blogs som seriøse kilder.

Lisbeth har også en række bud på, hvorfor danske forskere ikke blogger (så meget…)


Mangel på kendskab til mediet

• Mangel på tid


• Mangel på lyst


• Mangel på viden om, hvad man som forsker kan bruge blogværktøjet til


• Forbehold over for at skrive på engelsk


• Men måske det aller vigtigste: angsten for at miste sin vigtigste kapital: VIDEN

Og selvfølgelig – som konklusion på artiklen – en række bud på, hvorfor forskere bør blogge:

• Nå et bredere forum af læsere og mulighed og få mulighed for at publicere arbejdspapirer, der ikke egner sig til et akademisk tidsskrift




• Bliv tvunget til at gentænke egen forskningspraksis og rolle som forsker: hvornår vil man publicere og til hvem?
  
  


• Skab bevidsthed om egen idéudviklingsproces og forskningsmæssige orientering
  
  


• Træn dig i at skrive under andres blikke i en tid, hvor der skal samarbejdes med andre forskere
  
  


• Udvikling af sociale netværk
  
  


• Videndeling
  
  


• Indgå netværk med andre end forskere: amatørforskere, studerende, journalister mv.
  
  


• Visualisering og inddragelse af netværket og brugerne – socialt software
  
  


• Fremvis personlig profil – her kan bloggen blive et interessant eksempel på, at man i kommunikationen af egen identitet og ansigt på nettet ser en sammensmeltning mellem personlig markedsføring og social interaktion og netværksvedligeholdelse. Og bloggen bliver en ubevidst fortælling om livet som forsker!
  

Lisbeth får ordet med det sidste afsnit i artiklen, der nærmest er ren poesi:

”Vi er, hvordan vi kommunikerer til og med andre, vi er hvem der linker og læser os, og vi er med til at skabe andre, også som forskerbrands, ved at læse og linke til dem. Bloggen er og kan derfor være både en del af ens ’formidlingsporteføle’ og web-tilstedeværelse, og en dynamisk måde at netværke og fortsat blive til på i en netværket verden.”