Jagten på det troværdige universitet

Muligheder og risici i fremtidens forskningskommunikation

Rapporten blev udgivet i.f.m. en konference, der blev afholdt i 2005, og som jeg faktisk deltog i!

Nemmest at åbne med et citat:

”Når universiteterne i disse år øger deres kommunikation med omverdenen, er det blandt andet for at gøre forskningen mere anvendelig for samfundet og erhvervslivet. Men satsningen kan få den stik modsatte effekt. Hvis universiteterne skruer op for forskningskommunikationen uden at værne om videnskabens særlige troværdighed, risikerer forskningen at miste befolkningens tillid og vidensamfundet at miste en af sine vigtigste public service-institutioner.”

Det er faktisk konklusionen på den analyse, Mandag Morgen har foretaget – og som bygger på svar fra omkring 1.800 forskere, journalister, offentlige og private virksomheder samt kommunikationsansatte på universiteterne. Der er også foretaget uddybende interviews samt meningsmålinger i befolkningen.

Nu kommer så et relativt langt referat af hele rapporten – den er nemlig ret afgørende for den problemstilling, jeg skal arbejde med de næste par måneder….

Forskerne bliver presset til at kommunikere:

• Det er indskrevet i universitetsloven


• Alle universiteter har oprustet deres kommunikationsafdelinger


• Antallet af forskere, der optræder i medierne stiger støt


• Både befolkning, journalister og mulige aftagere forventer, at der bliver kommunikeret

Men hvad med troværdigheden, for Universiteternes forskning skal nemlig være

• uafhængig af andre interesser


• 100 % åben om egne præmisser og metoder


• samt systematisk udsætte sine resultater for en streng ekstern kvalitetskontrol

Rapporten fra Mandag Morgen peger på tre områder, hvor troværdigheden kan være i fare som følge af en ukritisk oprustning af forskningskommunikationen:

• Risiko for at devaluere forskningens status – hvis forskerne kommer for langt væk fra deres domæne og udelukkende fremlægger holdninger
  
• Risiko for at forfladige forskningens indhold – fordi journalisterne mangler de fornødne kompetencer


• Risiko for at prostituere forskningen – i jagten på eksterne midler fristes forskerne til at oversælge deres resultater

Mandag Morgens rapport fremlægger tre bidrag/forslag til universiteternes interne debat om forskningskommunikation, der er nødvendig for at opretholde troværdigheden:

1) Et kodeks for forskningskommunikation, der definerer forskernes ansvar. De har et ansvar for at kommunikere, men skal for eksempel passe på med ikke at bevæge sig for langt væk fra deres base, når de optræder i medierne

2) En politik for forskningskommunikation – mål, værdier, support, incitamenter, evaluering mv.

3) Et kursuskoncept – der skal undervise forskerne i forskningskommunikation

Alt sammen med det formål at forene det nyttige med det troværdige.

I øjeblikket findes forskningen mest i ”mediernes reservater” for forskningskommunikation: Viden om på DR”, Videnskabens verden på P1, Jyllandspostens sektion Indblik, Ingeniøren, Computerworld og Dagens Medicin.

Mål og succeskriterier i forskningskommunikationen:

Dannelse – oplysning
Demokrati – debat og deltagelse
Nytte – praktisk anvendelse
Legitimitet – accept og anerkendelse
Ressourcer – økonomisk støtte
Karriere – personlig meritering
Erkendelse – faglig refleksion

Fem aktuelle tendenser inden for forskningskommunikation

1) Dialog: videnskabscafé, videnskabsdage, åbent-hus, interaktive hjemmesider (blogs er ikke nævnt, men…) Science shops. Det er en del af den dialogiske tendens, at forskere i højere grad end tidligere kommunikerer om selve forskningsprocessen!

3) Oplevelse: experimentarium, naturvidenskabsfestival

4) Professionalisering: forskning.no (obs, videnskab.dk eksisterede ikke, da rapporten blev skrevet)

5) Politisering: forskningen legitimerer politiske beslutninger

6) Kommercialisering: samarbejde med erhvervslivet

Journalist vs forsker

Den forskningsbaserede viden – den gode historie
Baggrund og årsag – aktualitet og perspektiv
Forskningens metode – forskningens resultater
Præmisser og vigtige forbehold – konklusioner
Foreløbig viden – sikker viden
Akademisk nyhedsværdi – nyhedsværdi for mediets målgruppe
Logisk ræsonnement: præmis før konklusion – journalistisk stil: konklusionen først
Teoretiske begreber – hverdagssprogets begreber

Og der er altså også grænser for forskningskommunikation (s.32-33), det giver nemlig ikke mening at tvinge identiske kommunikationskrav ned over nørdet grundforskning og fx strategisk forskning. Men i blogosfæren er der vel lige præcis ingen grænser?


Hele publikationen kan downloades på denne adresse: http://www.dpu.dk/everest/Publications/Arrangementer/2005/20051122093046/CurrentVersion/jagten%20p%c3%a5%20det%20trov%c3%a6rdige%20uni.pdf