Wednesday, August 29, 2007

Martin Engebretsen himself - direkte fra Norge





Martin er fra Høgskolen i Agder og har arbejdet med hypertekst siden 1995 - jeg har jo faktisk allerede blogget om én af hans bøger ...




Han har åbenbart skrevet en afhandling - "Nyheden som hypertekst" - og så er der en ny på vej med en genreanalyse af hypertekst og nyheder i de største aviser i Norden. Den gad jeg godt læse.



HYPER, HYPER, HYPER:


  • Litterær hypertekst - at lade læseren udforske et slags landskab på egen hånd. Her kan vi lade os inspirere, mener Martin. Læseren konstruerer selv teksten: http://www.wordcircuits.com/gallery/sandsoot/ gennem åben udforskning. Men vi skal jo arbejde med en læser, der ikke har tid til at udforske men have mest mulig information på kortest tid, så vi hopper hurtigt videre (øv, jeg vil gerne udforske de litterære virkemidler lidt mere...)

  • Hypernyhed-aspektualisering af hændelsen - en dramaturgisk historie af hændelsen. ex: VG. Lænkerne bidrager med historik og aktuelle aspekter


  • Hyperreportager - en mellemting?

Hypertekst skaber kontekst og hypertekst ordner et givet materiale i en ikke-lineær struktur. Men vi skal faktisk lære både at skrive og læse hypertekstuelt. Her kommer lige lidt at holde sig til:

Hierarki (først lidt og så mere)
Et dramatisk eksempel: en forbryder er sluppet ud af fængslet med 4 mio. kr. Journalisten arbejder normalt med en narrativ model, hvor spændingen udvikles. Martin gør den hypertekstuel: Kort resumé med alle de vigtigste aspekter. Det supplere han med et fodnotesystem, så du via klik kommer ud i særskilte rammer, der popper op mens du hele tiden har hovedteksten foran sig.

Topografien (visuelt indholdskort)
Kort indledning - indgang til det hele -plus indholdskort, som han har opdelt i kategorier: de subjektive beskrivelser i en (venstre)akse, fakta i midten og dokumenter til højre i et fast matrix. En kilde i hver tekst: et interview med forbryderen, en tekst med advokatens gennemgang af fakta mv. Journalisten opfører sig fleksibelt og giver læseren mulighed for at vælge. Men læseren skal hele tiden kunne bevare overblikket, og kunne se, hvad han har valgt ud og hvad han har lagt fra. Alle mennesker har deres helt eget informationsbehov, og det får de opfyldt på denne måde. Når man bliver tvunget til at skrive på denne måde, så skal man tænke i struktur og arbejde i bidder, der sættes sammen i en helhed. Jo mindre bidder man laver, jo nemmere kan de genbruges - men man skal jo altså lige kunne finde frem til dem. (Ikke et ord om bibliotekarernes rolle, kan journalisterne klare det her selv...)



Matrisen (strukturering efter 2 kriterier)
- den tror jeg simpelthen ikke på, men han har lavet forsøg med den og kan i hvert tilfælde konkludere, at folk er åbne over for mange nye løsninger! Se eksempel.


Teknologien kan gøre mange ting, men kan det hjælpe journalistfaget? Nu vil Martin diskutere! En kursist mener, at små historier måske lettere læses af mindre ressourcestærke personer. Er der en digital måde at forholde sig til en tekst på? Jo, mener Martin, det er jo egentlig en database, vi dykker ned i som læser. Vi får ikke fortalt en historier mere. Martin er sikker på, at netgenrerne vil ændres til at blive en slags databasefremstilling. Han kalder det også en torvehandlerteknik - vi stiller varerne frem og kunderne kommer og fylder dem i deres kurv.

Fortællerstemmen forsvinder - redaktionerne bliver mere objektive og giver en objektiv virkelighedstegning - blogs er det modsatte. Det er lettere at skrive objektiv nyhedsjournalistik på nettet end i avisen, mener Martin Engebretsen. Det er faktisk et voldsomt interessant synspunkt.

Jeg tror ikke, jeg er enig. Vi vil jo for pokker have reduceret kompleksiteten, vi kan ikke genopfinde verden hver gang, vi klikker ind på en netavis...

En kursist indvender, at det må være ekstremt tidskrævende at finde alle disse små historier. Martin forklarer: i dag laver vi originalt stof til nettet (vi skovler ikke bare stoffet ind), og det er jo sådan set bare at vende os til, at hver kilde og hver vinkel skal have sin lille tekst. Det er nemmere, journalisten skal ikke tænke på den overordnede dramaturgi. (Men så bliver det vel kedeligt at læse...og hvor er det kreative og det sjove...) Men Martin har en anden pointe: Brugerne ændrer sig i takt med teknologiens muligheder og genrernes udvikling - de vil måske ikke finde sig i den autoritative lineære fremstilling!

Vi skal skabe en ny digital fortælling

PAUSE



Men hvad kan vi opnå med hypertekst:

  • Brugeren bliver aktiv

  • Et større spektrum af fremstillingsmåder

  • Mere objektivitet

Nils Ulrik peger på et problem: det er de mest banale og tabloidiserede historier, der bliver læst på nettet. Men Martin har tal for, at der er læsere til det hele. Og alle kan jo nøjes med den hurtige intro. Men bliver det så ikke lidt kedeligt, hvor er underholdningen og spændingen? Jo, men så skal vi bare gøre noget helt andet, mener Martin. Et puslespil er jo ikke så underholdende som et eventyr, man må skabe attraktion gennem andre virkemidler: Brugernes følelse af kontrol og ejerskab. Og så multimedieindholdet, det er attraktivt.

Min sidekammerat har lige opdaget, at den mest læste historie på politiken.dk i dag er "Hjælp, nordmændene mopper os" Martin Engebretsen tog det pænt!


NY PAUSE!


Så nu kommer det helt nyttige: abc'en til den digitale arbejdsproces:

  • Idé og indsamling: tænk åbent om kilder og vinklinger - obligatoriske, mulige og kreative kilder
  • Struktur: hvad inviterer materialet til? tænk "ordnet collage" mere end fortælling, alt kan ses på én gang, men skal ordnes
  • Formulering: autonome enheder, skrives til hurtig læsning (titler, ingresser, luft) Den ene tekst bygger ikke længere på den anden. Martin henter mange gode eksempler fra dette site: http://www.vg.no/
  • Presentation - tydelig navigation

Her er et eksempel på, at det hypertekstuelle og multimedierne går hånd i hånd. Det er en opgaver, som journalistelever har lavet i 2003: http://w2.djh.dk/hovedopgaver/2003F/02/

  • Tekt er godt til konkrete fakta og astrakte indholdsfaktorer - og opsumering
  • Video og billeder skaber nærhed, sandhed og dynamik
  • Animation viser processer

Hvis nogen har eksempler på rigtig lækre sider, så kunne vi jo lave en linksamling. Skriv gerne, hvad det er, I er faldet for på siden.








1 comment:

Bjarne said...

Hej Bodil.

Det er nok forkert at kalde denne side for "lækker". Til gengæld er den et godt eksempel på, hvordan man kan bruge hypermedia til at beskrive en hændelse i dette tilfælde en arbejdsulykke:

http://tema.3f.dk/apps/pbcs.dll/misc?url=/mal/section_gentoftesagen.pbs