Peter vil have os til at oprette to blogs. Den ene skal være dagbog over forløbet, med notater, kommentarer og materiale. Den anden skal være en helt faglig blog, der lægger op til den afsluttende opgave. Diskussion på holdet: vi kan da ikke lægge alting ud, vi er begrænset af vores organisation, vi vil da heller ikke sælge gratis ud af vores artikler, det stjæler læserne og seerne mv mv. Peter slår et slag for en anden slags offentlighed, hvor det ene trækker det andet med sig, og hvor personer er offentlige på flere måder i flere forskellige sammenhænge. Norske Unni fra NRK supplerer med, at deres blogs trækker flere lyttere med sig.
Jeg er den flinke pige i klassen, så jeg opretter straks to blogs! Det her er så måske starten på en opgave!
Hvad skal den så handle om? Jeg er så fascineret af af Second Life præsentationen. Jeg må bare ind i den verden, håber min egen pc kan klare programmet. Tænk hvis man nu kunne få nogle studerende fra DB til at være med på et projekt. Snakkede lige med Peter fra DTU om, hvorvidt man kan bruge studerende til rekruttering. Syddansk Universitet har allerede bygget i Second Life og vil podcaste undervisning. Jeg kan ikke få præcise svar, når jeg spørger til, hvor mange danskere , der er i Second Life og hvilken alder, de har. Jeg hørte også igår, at der allerede er danske biblioteker inde, der vil låne materialer ud - fra first life! Der er en meget mystisk veksling hele tiden mellem virkeligheden og det konstruerede. Røde Kors samler ind til flygtninge, og det er særdeles virkeligt, Linden dollars bliver vekslet til rigtige penge, der kommer ud til nødlidende. Leger vi eller prøver vi at reducere kompleksiteten i en verden, der er blevet for meget? Eller finder vi nye fikspunkter, hvor vi for alt i verden selv skal være i centrum? Jeg tror ikke, vi skal bygge en egentlig biblioteksskole i Second Life. Men hvis nu man kunne forestille sig et lille minicommunity af studDB 2.0, der i første omgang oprettede deres egne profiler og så må vi se, hvad der sker
Pause
Friday, February 9, 2007
Store diskussioner - skal vi blogge om alt?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
2 comments:
Lad os følges ind i Second Life. ;-) Jeg tror ikke, vi er færdige med at finde frem til, hvad vi kan bruge det til endnu. Vi kan bedre sælge idéen, hvis vi har nogle bud.
ses IRL
KMA
Hej, det er Sinitta fra Roskilde Hangout mødet i dag. MHT et minicommunity: Man kunne oprette en brugergruppe ved navn "studDB 2.0" Det koster 100 Linden, og jeg vil gerne stå for at oprette den.
Post a Comment