Control is so much last century

Så er der oplæg igen, mere om aktiv brugerinddragelse ved Hans Henrik fra firmaet Connecta.

Connecta har lige etableret kontor i Second Life ved siden af TV2, der snart holder reception, så regner de med at kunne få lidt spin ud af det: "Så kan I jo komme over og få en drink". Jeg synes stadig, det lyder lidt fjollet, måske fordi jeg ikke er med i klubben og føler mig uden for!

Nå, Hans Henrik starter med at sige, at vi skal indgå i digitale relationer, for alt sker i relationer: "Pas på, I ikke får etableret elegante PR-maskiner i stedet for en rigtig weblog." Selv er han på mange blogs, og hvad er det så lige han gør, når han er der...

Hvorfor er det hipt at dele et billede? Hvad sker der, når al magten er hos brugerne?

FAKTA 1 Kompleksiteten øges, OK. Jeg er med. Er nået til s. 200 i Det hyperkomplekse samfund. Omkostningerne ved at dele viden er næsten lig nul, så alt bliver uploaded af alle til alle. Vi får nye roller, og de traditionelle autoriteter står for fald: Lederne, virksomheden og de ansatte får nye opgaver. Udviklingshastigheden øges også på produktsiden

FAKTA 2: Globalisering (som trend) Vi skal kunne gå ind i en asykron dialog, handle på tværs af kulturer og tidszoner

FAKTA 3: Co-Creation. Som brugere vil vi ikke snakkes til men snakkes med
"Kunder skal udvikle nye produkter". Case: Krak er begyndt at udsende fakturaer til folk, der linker til deres kort, nu er de selv begyndt at blogge om det!

FAKTA 4: Open Source, "mindset" Man skal ikke starte forfra hver gang, der skal bare lægges ovenpå. Vi er vant til, at det vi skal levere til hinanden skal være super godt. Måske skal vi tænke anderledes: Nu gør jeg det, jeg er god til, så kan andre lægge til og bygge videre. I stedet for at betragte os selv som komplette ufejlbarlige mennesker. Peter trækker lige en tråd til morgenens debat om værdiskabelse via deling kontra det at gemme på sin egen kapital. Hans Henrik taler om generøsitet over for begrebet knowledge management og en formaliseret vidensstrategi. Det duer ikke, mener han. Det er for komplekst, der er ikke nogen, der hverken kan finde den eller forstå den. Vi skal mere tænke på, at jo mere viden vi har, jo mere kan vi sætte i spil. Generøsitet er ikke, at vi køber en ged til 3. verden, fordi bøffen ikke kan blive rødere og bilen ikke større. Det gælder om at bringe sig selv i spil. Hvis du ikke vil dele, det du ved, så er du ikke atraktiv. Det er den valuta, du skal handle med. Min power point ligger eksempelvis på slideshare.com, der kan I finde den. (han har ret, den er lige her: http://www.slideshare.net/publicmind/usergenerated-content-say-what/)

"Som kollega skal du fortælle, hvad du ved og bringe dig selv i spil. Det er dit personlige lederskab. Men der er selvfølgelig forskel på, om jeg blogger personligt eller som partner i Connecta. Men præmissen er, at jeg deler viden. Man går fra designercentric til at blive usercentrik. Man går ud med en antropolog og prøver at definere det fremtidige behov.

Men man skal selvfølgelig ikke dele alt! Man deler ikke patentrettigheder. Det er hastigheden, der er afgørende i dag. Vi har ikke tid til at udarbejde kravspecifikationer. Men hvis der er for mange, der kommer og henter sukker i min sukkerskål uden jeg får noget tilbage, så lukker jeg. Der er jo tale om et bytteforhold" (OK, så forstår jeg det bedre!)

WE are smarter than ME

(Var inde på Wikipedie den anden dag. Der er faktisk ikke lagt noget ind under cand.scient.bibl. Skal jeg tage et initiativ? Næh, så bliver det vel bare tom PR? Hvis det er brugergenereret, skulle der jo for længst være én, der havde gjort det selv? Det må jeg lige tænke over)

Hov: Hans Henrik er i gang med at skrive en bog om kollektiv intelligens via blogs mv, Center for Collective intelligence: http://cci.mit.edu/

Control is so much last century. Det gælder om at bringe ting i spil. Den slide han har på nu om produktudvikling må jeg lige kigge nærmere på senere, det ser ud som om, han har fået ridset noget af det meget væsentlige op

Hvem snakker med hvem, social netværksanalyse: ledere tror viden flyder via organisationsdiagrammer - men idag flyder det mere på kryds og tværs. Vi prøver at kortlægge, hvilke relationer, man har i sin virksomhed. Nogen er brobyggere og etablerer kontakter på tværs af afdelinger. Hvem er gode at få i spil, hvis noget skal kommunikeres ud, hvem er nøgleinteressenter i forhold til et konkret budskab. Når alt er kaos, er der brug for rammer. Dem kan man så skabe virtuelt, og en blog kan være en ramme og et praksisfællesskab. Vi skaber orden i kaos ved at skabe disse praksisfællesskaber.

Hans Henrik listede flere typer blogs op:

• Knowledge blog


• Service blog


• Campaign blog


• Product blog


• Collaboration blog


• Custumor relationship blog


• Crisis blog


• NGO blog

Interessant eksempel:

www.kolindkuren.dk
Han er generøs, samler op, skaber syntese og bringer diskussionen videre. Aktivitet i kommentarsporet.

CPH 127
Når man er på en blog handler, det ikke om at vise sin smukke hjerne, men om at spørge. Kommentarerne er det vigtige - det er sensemaking - Nu er der gået to uger, og jeg har ingen kommentarer fået endnu!

http://del.icio.us.com

Jeg deler min bogmærkningsliste med andre - og jeg kan se, når andre har tagget den samme side. Gad vide, hvad vi så også er fælles om? Så går jeg videre og finder relationer på denne måde.

//Her var det så lige, jeg ikke kunne lade være med at sige noget om citationsanalyser, forskningsevaluering og den "kontrollerede" og gammeldags form for tagging. Det blev diskuteret og Hans Henrik mente egentlig, at journalister og bibliotekarer er lidt i samme båd: "Journalister er uddannet inden for en deadlinekultur, der ikke holder mere. vi er lige som jer bibliotekarer på vej til nye roller, der ikke er definerede endnu. Lærer Peter lovede, vi vil vende tilbage til denne diskussion.//



KBH360.dk
En uge gammel, en brugergenereret byguide.

URBANBLOG
Den mest læste artikel er muligvis skrevet af én, der ikke er ansat på avisen. Det faglige og kommercielle vendes på hovedet. Brugerne eller kunderne har fået en mulighed for at komme til orde, fordi kanalen er billig og hurtig. Hvad skal journalisten så gøre? Dagbladene har ikke været tilstrækkeligt proaktive.

Man skal involvere sig selv og skabe kontekst og rammer: når alt er i spild, hvad er så vigtigt for mig. Bruge en person? Skabe en incitamentstruktur? Vi vil have det bedste. Skabe kontekst, hjælpe, uddanne. Hvordan kan I blive bedre næste gang, hvordan kan vi få historier ud af det, I skaber og få nye historier ud af det. Nye skal ind, nye vinkler på stoffet. Kan måske sammenlignes lidt med redaktionssekretæren som en online dialog. Et korps af coaches.

http://www.techcrunch.dk - for teknikfreeks

http://www.technocati.com - hvordan kommer man i dialog, hvordan ser jeg, hvem der linker til mig, tracking af dialogen på bloggen


Måske skulle man etablere samarbejde mellem journaliststuderende og bibliotekarstuderende i forhold til projektopgaven her på uddannelsen.

DISKUSSION

Lærer Peter: Hvad nu med Wisdom of crowds, står det i modsætning til talenterne, er der mere power i mængden?

Hans Henrik: der kan også være en form for stupidity of crowds. Vi kan også komme til at tale os ud af en vej, der ikke altid er den klogeste. Man skal også holde sig til det faglige. Man skal af med det personlige. Vi skal lære at forholde os til fakta og mange forskellige fagligheder Vi skal skrælle det personlige findder fnadder væk, når vi bringer mange fagligheder i spil. Det er forkert, at vi i DK siger, at en weblog er den personlige stemme. Det skal handle om at bringe vores fakta og vores viden på spil. Vi har jo også et behov for at læne os op ad noget trygt, fordi alt er blevet kaotisk. Jeg abonnerer ikke på en avis mere, men måske på din blog og en andens billeder. Det skal folk have hjælp til. Inden for web 2.0 stoler jeg på xx, han er mit filter. Her kan journalister og bibliotekarer få en vigtig rolle.

Så er tiden kommet til, at Peter skal runde af: "Hvad bliver web 3.0 så?"

Værsgo Hans Henrik, ordet er dit: "Ting sker hurtigere og hurtigere. For et par uger siden vidste I garanteret ikke, hvad second life er. Web 2.0 er ord på en udvikling. I sidder alle sammen med en pc og en mobil her i dag. Vi er helt oppe på toppen af Maslows behovspyramide. Vi vil realisere os selv. Vi vil have magt på en anden måde og sætte vores egne spilleregler. Før var det nok at få et arbejde. Vi taler ikke om web 2.0 i Afrika. Den vestlige verden har alt, hvad der skal til, og mener, vores mening skal bringes i spil. Vi skal lære, at det kun er os selv, der kan skabe mening og så må vi bruge dem, der kan hjælpe os: journalister, bibliotekarer, undervisere....


Det var ekstremt interessant!