ADVARSEL - det her bliver sikkert alt for langt, og stemmer overhovedet ikke overens med Nils Ulriks anvisninger på små fikse scanbare tekster med bullets over det hele....
Der lægges ud med lidt om internettets særlige optik, og vi starter med Heeters seks parametre for interaktivitet:
- Kompleksiteten af brugerens valgmuligheder – Check for eksempel lige Novos åbningsside, der har 50 valgmuligheder… Og det gennemsnitlige antal links per netside er 23 (bogen er fra 2001!)
- Påkrævet brugerindsats – brugerne udsættes for en alvorlig belastning af deres selektionskapacitet – herligt udtryk! Virker lidt gammeldags, at der ikke står lidt om RSS feeds.
- Lydhørhed over for brugerne – her virker det meget gammeldags kun at tale om e-mail, downloads og chat, og at blogs ikke er med!
- Registrering af systemets brug – cookies mv.
- Letheden af informationstilførsel – hurtigt og billigt
- Facilitering af interpersonel kommunikation
Så vidt så godt, men hvis vi skal dybere ned i forståelsen må vi griber til Mordewijks og Kaams model for fire grundlæggelse kommunikationsmønstre:
- Allukationsmønstret – TV
- Konsultationsmønstret - leksikon
- Konversationsmønsteret – telefonsamtaler
- Registreringsmønsteret –overvågning
Hvis der stadigvæk er nogen, der hænger på, så kommer lige her hypertekstens fire strukturelle hovedtræk:
- Parataktisk opbygning – netværk af tekstblokke
- Non-lineær
- Intet fast begyndelsespunkt
- Ingen decideret afslutning
En hjemmeside er en igangværende tekstuel proces, og hurtigheden medvirker til hastige genrebrud. Produktionssituationen giver rum for stor frihed, de institutionelle begrænsninger handler om genre, emne, afsenderens personlige eller faglige tilhørsforhold mv.
Den sociokulturelle kontekst har fokus på demokrati og altruisme (jeps, i endnu højere grad med web 2.0). Cluetrain-manifestet lægger vægt på individuel og nærværende kommunikation, og vi kan tale om en rituel kommunikationsopfattelse.
Så kommer vi til det væsentlige ved denne bog: ETHOS på hjemmsiden.
Først repeterer vi lige begrebet hos Aristoteles, ifølge hvilken afsenderen skal udvise følgende dyder: klogskab, moralsk karakter og velvilje. (Pu ha, hvem kan lige leve op til alt det...)
”For Aristoteles er retorik den kunnen at mønstre overbevisende momenter i ethvert givet stof og nå frem til en afgørelse. De tre klassiske talegenrer defineres bl. a. ud fra tilskynde/fraråde, anklage/forsvare,rose/dadle” s. 41
Lidt forskellige ethos'er, værsgo:
Intertekstuel ethos – tekstuel ethos – eksemplarisk ethos – rituel ethos og akkumulativ ethos. se udmærket skema på s. 44.
Elisabeth Hoff-Clausen identificerer på denne baggrund 4 udfordringer for corporate sites:
- Afsender må reducere kompleksiteten
- Afsender må betænke permeabiliteten (den ene hånd ved ikke, hvad den anden laver, forskelsbehandling mv.
- Afsender må administrere operativiteten (døde links og gamle informationer..)
- Afsender må forvalte fleksibiliteten (sætte sig ind i brugernes genreforventninger)
Så er vi nået til sidste afsnit: konstruktive perspektiver på troværdighedsarbejdet
Regel nr. 1: arbejdet med en hjemmeside er en igangværende kommunikationsproces
Hvis man nu kunne starte forfra, så ville de rette overvejelser være:
- Image-ønsker: hvad er det ideelle for vores interessenter, interne som eksterne
- Identitet: Hvad magter vi i organisationen
- Ethos-kriterier: Hvad er mindstekravene?
De tre områder er sat smukt op i et skema på s. 71
Det var alt i alt en række interessante betragtninger - og vel egentlig bemærkelsesværdigt, at Bedst på nettet ikke har denne type overvejelser med?
No comments:
Post a Comment