Aktionsjournalistik
Af Peter Bro
Er det noget med Ungeren eller skal vi tilbage til 70’erne? Nej faktisk endnu længere, for det er Henrik Cavling, der refereres til. Bogen er skrevet på baggrund af et ph.d.-forsvar og er med forfatterens egne ord en forskningsbaseret genopfindelse af den såkaldte aktionsjournalistik. Termen er godt nok forsvundet fra sproget, men indholdet er, viser det sig, højaktuelt.
Journalisten som specialiseret systemkritiker
Diskrepans og dysfunktionalitet. Med disse to ord beskriver Peter Bro mediernes største problemer. Vi bombarderes dagligt med historier om vold, forurening og kriminalitet, der virker skræmmende selv om de ikke altid proportionelt har så stor betydning for vores liv (diskrepans). I værste fald medfører dette forhastede afgørelser hos beslutningstagerne (dysfunktionalitet). Denne problemstilling har øget interessen for Public Journalism, som egentlig startede i USA (i forbindelse med valgkampagner) og som Henrik Cavling videreførte på bladet Politiken under navnet aktionsjournalistik. Avisen skal nu ikke bare dække små og store hændelser, men selv være med til at skabe dem. Politiken arrangerede udstillinger og indsamlinger, der blev en skarp skelnen mellem views og news og aktionsjournalistikkens kampmidler blev kørt i stilling: interviewet og reportagen.
Aktionsjournalistikken (eller den nye og moderne nyhedsformidling) vil anspore til handling, og de traditionelle nyhedskriterier (væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet, konflikt og nærhed) erstattes af to nye kriterier: Frygten for følgevirkninger eller frygten for mangel på følgevirkninger. Det gælder om at fremme læsernes forståelse for aktionsbehovet. Men det er svært at mobilisere borgerne og til formålet vælger journalister eksempelvis at oprette borgerkartoteker arrangerere borgerpaneler mv. Og kritiske røster kalder det "kampagnejournalistik".
Hva' så? Bogen er virker på én og samme tid både højaktuel og utrolig gammeldags. Tænk hvis man kunne have foræret Cavling en blog..............
Af Peter Bro
Er det noget med Ungeren eller skal vi tilbage til 70’erne? Nej faktisk endnu længere, for det er Henrik Cavling, der refereres til. Bogen er skrevet på baggrund af et ph.d.-forsvar og er med forfatterens egne ord en forskningsbaseret genopfindelse af den såkaldte aktionsjournalistik. Termen er godt nok forsvundet fra sproget, men indholdet er, viser det sig, højaktuelt.
Journalisten som specialiseret systemkritiker
Diskrepans og dysfunktionalitet. Med disse to ord beskriver Peter Bro mediernes største problemer. Vi bombarderes dagligt med historier om vold, forurening og kriminalitet, der virker skræmmende selv om de ikke altid proportionelt har så stor betydning for vores liv (diskrepans). I værste fald medfører dette forhastede afgørelser hos beslutningstagerne (dysfunktionalitet). Denne problemstilling har øget interessen for Public Journalism, som egentlig startede i USA (i forbindelse med valgkampagner) og som Henrik Cavling videreførte på bladet Politiken under navnet aktionsjournalistik. Avisen skal nu ikke bare dække små og store hændelser, men selv være med til at skabe dem. Politiken arrangerede udstillinger og indsamlinger, der blev en skarp skelnen mellem views og news og aktionsjournalistikkens kampmidler blev kørt i stilling: interviewet og reportagen.
Aktionsjournalistikken (eller den nye og moderne nyhedsformidling) vil anspore til handling, og de traditionelle nyhedskriterier (væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet, konflikt og nærhed) erstattes af to nye kriterier: Frygten for følgevirkninger eller frygten for mangel på følgevirkninger. Det gælder om at fremme læsernes forståelse for aktionsbehovet. Men det er svært at mobilisere borgerne og til formålet vælger journalister eksempelvis at oprette borgerkartoteker arrangerere borgerpaneler mv. Og kritiske røster kalder det "kampagnejournalistik".
Hva' så? Bogen er virker på én og samme tid både højaktuel og utrolig gammeldags. Tænk hvis man kunne have foræret Cavling en blog..............
No comments:
Post a Comment