Fascinerende fortællinger

Faldt lige over denne bog sidste gang, jeg var på kursus i Århus. Den handler om den journalistiske feature, og jeg fik lige den tanke, at bogen måske kunne give mig inspiration til arbejdet med digitale fortællinger?

Men hvad er en feature? Begrebet blev skabt for 40 år siden i USA og dækker over noget så eksotisk som:

• Kendsgerningslitteratur


• Faktion


• Intimjournalistik


• Litterær journalistik


• Fortællende journalistik

I Danmark er det mest et aparte emne i avisens søndagssektion, mener forfatteren til bogen Mikkel Hvid. Det mener han så alligevel ikke. En feature artikel kendes på de tre P’er: Det Personlige, Plottet og det Pædagogiske.

Det personlige
Ud med partskilder eller konsekvenskilder og ind med mennesket! Kilden skal blive til en person, der optræder i historien. Vi skal forstå, hvad kilden gør: det drejer sig om handlinger og umiddelbare beskrivelser af virkeligheden. Det indebærer, at personerne ikke taler i citater; featurejournalisten låner den sceniske replik fra litteraturen uden dog at gøre sin tekst til fiktion. Selv om featurejournalisten har talt med mange kilder, så er målet at skubbe dem i baggrunden under selve skriveprocessen og genskabe en illusion af virkeligheden.

Plottet
Spænding og oplevelse! At plotte er at bryde at faktisk forløb op for at tilrettelægge det i en ny orden, så der tilføres merværdi.

Det pædagogiske
Læseren medoplever og kan danne sin egen mening. Tell and show, men du må også gerne konkludere. I sidste instans har læseren ansvar for egen læsning!

Hvordan gør man det så i praksis?

Start med en indledningsscene
Så kommer handlingen – rammehistorien
Så jagten på den gode scene
Så Featuredetaljen
Men husk at veksle mellem korte replikker og parafraser
Featurefortælleren er forfatterens mand på stedet - og
Synsvinklen skal træde frem gennem indre monolog og tankereferat

- hvor svært kan det være..........

Væk med nyhedstrekanten, der skal andre fortællemåder til: Her kommer 4 måder at plotte på:

1) Den tredje fortællemåde
Det gælder om at skabe oplysning og oplevelse på én gang ud fra følgende opbygning: scenisk afsnit, faktaafsnit, scenisk afsnit, faktaafsnit og så skal der sluttes med et scenisk afsnit igen. Faktaafsnittene er fyldt med bbi’er boring but important….

2) Storymodellen
En sympatisk person møder en kompliceret situation som han giver sig i kast med og løser!
Komplikationscene – udviklingsscener – løsningsscene

3) Wall-street journal-guiden
Væk min interesse – fortæl, hvad det handler om – overbevis mig – slå budskabet fast.
Anslag – kerne – krop – hammer. Kan bruges til portræthistorier. Se s. 60. Også interessante overvejelser vedr. den temastyrede artikel.

4) Dramamodellen eller berettermodellen er den mest kendte i Danmark
Anslag
Præsentation
Uddybning
Konfliktoptrapning (evt. med et "point of no return")
Klimaks
Udtoning – evt. en Cliff-hanger!

Eksempel: Wag the dog. I journalistik er den dog bedst til rekonstruktioner.

s. 72: er portrætinterviewet en rendyrket featureform?

Set gennem medieverdenens briller er en featureartikel en speciel artikel, en slagvare, et virkeligt godt journalistisk tilbud. Featurens fortæller er nærværende, personlig og åbenlys – og er ofte skrevet inden for kultur- og intimområdet

Nu er det jo sådan, at jeg er ved at kreere tre digitale fortællinger om bibliotekarer i job. Der kunne måske komme en spændende diskussion ud af at holde dem op imod featurens modeller?