
At samle på sit liv! Det er en ny global forbruger-trend, man kan læse om i nyhedsbrevet Trendwatching
Den bygger i al sin enkelthed på folks samlermani – vores hang til at indsamle alt vore personlige gods. Hvad enten det nu er fordi vi vil opbygge selvværd, skabe troværdighed, kontrol, respekt eller måske endda udødelighed! Hvor om alting er, så samler vi materiale til at fortælle vores egen historie. I øjeblikket flyder markedet nærmest over med digitale opmagasineringsmuligheder: fotoapparater, mobiltelefonder, memory sticks, MP3, IPods, blogs mv. Der indsamles kolossale mængder personligt indhold, der bare venter på at blive lagret så det kan tages frem igen og igen - til opfriskning af den private hukommelse. Måske samler vi alle sammen materiale til en LIFEBLOG! Det er ikke nok at sælge produkter og oplevelser – det handler om, hvordan man hjælper kunderne til at HUSKE oplevelserne. Produkterne kan opdeles i to kategorier: dem der opsamler og dem der bearbejder og skaber historier.
Raconter, conserver et transmettre votre mémoire
(Sorry, jeg måtte lige benytte lejligheden til at skrive lidt fransk!)
Det er Korea, der fører med apparaterne, men sjovt nok er det i Frankrig, man har taget têten med historiefortællingen. Et firma tilbyder programmer til at producere biografier gennem interviews og illustrationer på baggrund af folks foto, film, breve, musik og øvrige dokumenter. Slutproduktet kan være n bog, en CD rom eller en webside. Det er i fuld gang på mange sites:
Det næste trend bliver så, at man forsøger at sælge sine historier til diverse online magasiner.
Det er helt uhyggeligt: her til eftermiddag har jeg gået og videofilmet min mand på Knudshoved Odde og lagt resultatet på albino gorilla…. Trendy eller banalt?
No comments:
Post a Comment